Kgl. Brand

Kgl. Brands bygning ved Højbro Plads gengivet af Kristian Kongstad i 1914.

A/S Det Kongelige octroierede almindelige Brandassurance-Compagni paa Varer og Effecter, bedre kendt som Kgl. Brand var et dansk brandforsikringsselskab og senere skadeforsikringsselskab, stiftet ved kgl. oktroj. I 1982 fusionerede det med Skandia. I 1999 blev Skandia lagt sammen med det norske Storebrands skadeforsikringsvirksomheder og skadesforsikringsselskabet If blev dannet.

11. maj 1778 stiftedes Det kongelige octroierede kjøbenhavnske Brandassurance-Compagni og ved kgl. oktroj af 4. april 1798 stiftedes Det kongelige octroierede almindelige Brandassurance-Compagni, hvilke selskaber i 1891 sammensluttedes under det nuværende navn.

Selskabet havde til huse på Højbro Plads 10 i en nybarok bygning fra 1905-06 tegnet af Fritz Koch og færdiggjort af Gotfred Tvede. Bygningen anvendes nu af Miljøministeriet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in