Back Аҟыргыз бызшәа Abkhazian Кыргызыбзэ ADY Kirgisies Afrikaans ኪርጊዝኛ Amharic किर्गिज़ भाषा ANP اللغة القرغيزية Arabic لغه كيرجيزى ARZ Idioma kirguís AST Kirgizava AVK Qırğız dili Azerbaijani
| Sprogets navn (кыргызча قىرعىزچا qırğızça кыргыз тили قىرگىز تيلى qırğız tili') | ||
|---|---|---|
| Udtale: | [qɯɾʁɯztʃɑ], [qɯɾʁɯz tili] | |
| Talt i: | Kirgisistan (officielt sprog), Afghanistan, Xinjiang (Kina), Tajikistan, Rusland, Pakistan | |
| Talere i alt: | 4,3 million | |
| Sprogstamme: | — | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: | Kirgisistan | |
| Reguleret af: | Ingen officiel regulering | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ky | |
| ISO 639-2: | kir | |
| ISO 639-3: | kir | |
Kirgisisk (kirgisisk: кыргызча, قىرعىزچا, kyrgyzcha udtales [qɯɾʁɯztʃɑ] eller кыргыз тили, قىرعىز تيلى, kyrgyz tili, udtales [qɯɾʁɯz tili] er et tyrkisk sprog der tales af ca. 4 mio. mennesker i Kirgisistan samt i Kina, Afghanistan, Kasakhstan, Tajikistan, Tyrkiet, Usbekistan, Pakistan og Rusland. Kirgisisk tilhører kirgisisk-kiptjakkisk-undergruppen af de kiptjakkiske sprog, og tilnærmelser i nyere tid har medført en stigende grad af gensidig forståelighed mellem kirgisisk og kasakhisk.[kilde mangler]
Kirgisisk blev oprindelig skrevet med oldtyrkisk skrift,[1] som gradvist blev erstattet af persisk skrift (brugt indtil 1928 i Sovjetunionen, stadig brugt i Kina). Mellem 1928 og 1948 blev det latinbaserede fællestyrkiske alfabet brugt. P.g.a. sovjetisk politik blev et kyrillisk alfabet efterhånden almindeligt i 1940, hvilket det stadig er i dag, selvom nogle kirgisere stadig bruger det arabiske alfabet. Da Kirgisistan blev uafhængigt efter Sovjetunionens fald i 1991, var der en populær idé blandt nogle kirgisere om at gå over til det latinske alfabet (en version nærmere det tyrkiske alfabet, ikke det originale alfabet i 1928-40), men planen er ikke implementeret endnu.
- ^ Кызласов И. Л., Рунические письменности евразийских степей (Kyslasov I.L. Runeskriftsystemer i de eurasiske stepper), Восточная литература (Eastern Literature), Moskva, 1994, ss. 80, ISBN 5-02-017741-5, med yderligere bibliografi?.