Kish

Kish og andre byer i det tidlige Sumer.

Kish (sumerisk: Kiš) kileskrift: 𒆧𒆠er en sumerisk oldtidsby i Mesopotamien ved floden Eufrat, og den er i dag byen Tell al-Uhaymir i Iraks provins Babil. Kish er beliggende omkring 12 km øst for Babylon, og 80 km syd for Bagdad.

Kish nævnes i gamle sumeriske kongelister som bostedet for det første kongelige dynasti efter en stor oversvømmelse. Stedet blev undersøgt af den franske arkæolog Henri de Genouillac mellem 1912 og 1914, og senere af Stephen Langdon mellem 1923 og 1933. I byen har arkæologiske udgravninger afdækket blandt andet gravpladser, en ziggurat til ære for byguden Zababa og et tempel tilegnet gudinden Inanna.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy