Klasselotteriet

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Det Danske Klasselotteri
Gammelt skilt for kollektør.
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
BrancheLotteri, Spil, Underholdning
Grundlagt29. juni 1753
GrundlæggerKong Frederik 5.
HovedsædeRådhuspladsen, København
NøglepersonerMalene Mølgaard (CEO)

Martin Dalsgaard Andersen (CMO)

Søren Skovdal Rasmussen (CFO)
ProdukterKlasselotteriet
Eksterne henvisninger
Klasselotteriet.dk

Det Danske Klasselotteri eller blot Klasselotteriet er et dansk lotteri, der ejes af staten.

Lotteriet blev oprettet under navnet Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri i 1753 efter kongelig forordning af Frederik 5., som gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1771 fratog Johann Friedrich Struensee dem dog privilegiet. Siden har lotteriet været ejet af den danske stat og blev i 1992 omdannet til et statsligt aktieselskab.

Klasselotteriet er den form for hasardspil i Danmark, der udbetaler den største andel af de indskudte penge i gevinster. Udlodningsgraden er minimum 65 %.

I Klasselotteriet er der årligt to lotterier, begyndende i april og oktober. Hvert lotteri opdeles i månedlige fornyelser og trækninger, også kaldet klasser. Der er daglige trækninger i Klasselotteriet fra den 15.-19. hver måned. Lotteret har (medio 2022) 500.000 lodnumre, som indgår i trækningerne. Disse lodder består af såkaldte Megalodder samt 1/1, 1/2, 1/4 og 1/8-lodder. Størrelsen af et lod afgør den mulige præmies størrelse i lotteriet, men har ingen indflydelse på sandsynligheden for, hvorvidt et lod bliver udtrukket.

Tidligere foregik Klasselotteriets salg af lodder primært gennem lotteriets salgskontor i København og et netværk af omkring 500 forhandlere (kaldet kollektører) over hele landet. Disse kollektører blev tidligere valgt efter sociale kriterier, således at salget kunne supplere en beskeden indtægt. Den dag i dag benytter Klasselotteriet stadig forhandlere eller kollektører og havde medio 2022 19 kollektører fordelt over hele landet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in