Et kristent kloster er et sted, hvor kristne bor, der har valgt at gå i en særlig tjeneste over for kirken. Ordet Kloster betyder indelukke[1] og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser[2]. I kristen sammenhæng vil klosterlivet oftest være at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"[3]. Klosterets beboere, munke og nonner, er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.