Knud Jeppesen

Knud Jeppesen
Født	15. august 1892 København, Danmark
Død	14. juni 1974 (81 år) Risskov, Danmark
Statsborger	Kongeriget Danmark
Ægtefælle	Alice Krayenbühl
Børn	Kristian Jeppesen
Sprog	Dansk
Beskæftigelse	Musikolog, komponist
Instrumenter
Orgel
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Knud Christian Jeppesen (15. august 1892 i København – 14. juni 1974 i Risskov) var en dansk musikforsker og komponist, der var internationalt kendt for sin forskning i 1500- og 1600-tallets musik, og hans doktordisputats Palestrinastil med særligt henblik paa Dissonansbehandlingen fra 1923 vakte europæisk opsigt.

Allerede som 10-årig, da han havde Hakon Andersen og Paul Hellmuth som lærere, besluttede Knud Jeppesen at han ville være noget ved musikken. Efter studentereksamen i 1911 fik han arbejde rundt om i det østlige Tyskland i bl.a. Elbing og Liegnitz som operarepetitør og kapelmester, og han var ansat ved en af Berlins operaer i 1914, da 1. verdenskrig brød ud. Tilbage i Danmark blev han elev af Carl Nielsen og Thomas Laub, og studerede musikhistorie ved Københavns Universitet. I 1916 bestod han konservatoriets organisteksamen, og i 1922 blev han dr. phil. fra Wiens universitet. Han var lærer i musikteori ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1920-47 og fra 1917-1932 var han organist ved Sankt Stefans Kirke i København og derefter ved Holmens Kirke til 1947. I dette år blev han den første professor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet, en post han beholdt til 1957.

Som musikvidenskabsmand var han vidt anerkendt for sin store indsats for renæssancens musik. Udover sin doktordisputats fra 1922 udgav han i 1930 en lærebog i vokalpolyfoni Kontrapunkt som var nyskabende og blev anvendt i årtier ved musikstudierne. I årene derefter udgav han en lang række musikværker af italiensk og dansk komponister fra 1500- og 1600-tallet. I mange tilfælde opsporede han selv manuskripterne i forskellige biblioteker, og kommenterede og udgav musikken. Han etablerede også i 1962 den første fuldstændige værkfortegnelse over Palestrinas musik.

Hans komponistkarriere startede som en skuffelse for ham, idet hans første forsøg omkring 1919 blev dårligt modtaget. Først efter en mager periode på mere en 15 år genoptog han virksomheden. Som komponist er han kendt for velformede sange til danske tekster, klassiske kirkesange og motetter, en del kantater, orgelmusik og endelig operaen Rosaura (efter Carlo Goldoni), der blev uropført på Det Kgl. Teater 20. september 1950. Hans korsange Bygen flygter, Forunderligt så sødt et smil, Fjorden og Angelus er meget sunget blandt danske kor.

Han blev Ridder af Dannebrog 1942 og Ridder af 1. grad 1962.

Han blev i 1923 gift med idrætskvinden Alice Krayenbühl, flere gange dansk mester i kunstskøjteløb og tennis.