Knud Lavard | |
---|---|
Jarl af Sønderjylland | |
Regerede | 1115-1131 |
Regent | Knud Lavard |
Ægtefælle | Ingeborg af Novgorod |
Børn |
|
Far | Erik Ejegod |
Mor | Bodil |
Født | ca. 1096 |
Død | 7. januar 1131 i Haraldsted |
Hvilested | Skt. Bendts Kirke i Ringsted |
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død. [1]
Under et familiebesøg i Haraldsted blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen. Mordet i Haraldsted Skov blev indledningen til den borgerkrig, der først endte i 1157, da Knuds søn Valdemar den Store blev enekonge.
Hans tilnavn "Lavard" (tilsvarende det engelske "lord") som betyder "brøduddeleren", fik han pga. sin gavmildhed overfor sin hird. [1]
Sønnen Valdemar den Store fik i 1170 Knud Lavard helgenkåret.