Knud Nielsen Benstrup

Knud Nielsen Benstrup
Født1691 Rediger på Wikidata
Ebeltoft, Danmark Rediger på Wikidata
Død26. februar 1742 Rediger på Wikidata
Ebeltoft, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSøofficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Knud Nielsen Benstrup (omkring 1691 i Ebeltoft26. februar 1742 i Ebeltoft) var en dansk søofficer og overfabrikmester.

Benstrup var født o. 1691 i Ebeltoft, hvor faderen var byskriver. Han blev sekondløjtnant 1714, premierløjtnant 1719, kaptajnløjtnant 1723 og kommandørkaptajn 1731. I sin ungdom studerede han skibsbyggeri i Frankrig og blev efter sin tilbagekomst 1729 ansat som fabrikmester på Holmen sammen med løjtnant Bragenæs, 2 år efter at admiral Ole Judichær, der i en lang årrække havde ledet skibsbyggeriet, var blevet afskediget som følge af en krigsretsdom. Bragenæs døde imidlertid samme år, han var blevet ansat, og efterfulgtes af kaptajnløjtnant Diderik Thura, med Benstrup som overordnet. I modsætning til Judichærs brede og langsomt sejlende, men stive skibe lagde Benstrup hovedvægten på skarpe, fine linjer, hvorved flåden kom i besiddelse af adskillige velsejlende orlogsskibe. Hans system billigedes dog ikke af alle flådens officerer, navnlig ikke af de ældre. Klagerne over hans konstruktioner må dog nu anses som ugrundede, thi marinebestyrelsen bandt i for høj grad hans hænder, i det den anviste alt for små summer til hvert enkelt skib, da den foretrak at have mange små i stedet for færre, men større kampskibe. 1731 udnævntes Benstrup, samtidig med at han var blevet forfremmet til kommandørkaptajn, til overfabrikmester.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy