Kommunereformen i Norge

Kommunekort hvor ændringerne, og nye kommunenavne ved kommunereformen 01. januar 2020 er markeret
Som kommunal- og moderniseringsminister er Jan Tore Sanner politisk ansvarlig for kommunereformen

Kommunereformen i Norge er en reform af kommunestrukturen i Norge, som blev igangsat 3. juli 2014, som et af de politiske projekter fra Erna Solbergs regering.[1] Den hænger tæt sammen med regionreformen, som blev vedtaget af Stortinget den 8. juni 2017. Kommunereformen blev enstemmigt vedtaget af Stortinget 9. juni 2015,[2] og lægger op til kommunesammenlægninger indenfor flere tidsrammer. Den 1. januar 2017 blev antallet af kommuner i Norge reduceret fra 428 til 426 og 1. januar 2018 til 422.

1. januar 2020 blev 119 kommuner lagt sammen til 47 nye, nogle med et eksisterende navn, andre med nye. I alt er der nu 356 kommuner i Norge, men regeringen planlægger at videreføre kommunereformen med gode økonomiske tilskud og værktøjer til lokale processer.[3]

  1. ^ Pressemelding, 03. juli 2014
  2. ^ Voteringsresultater, Stortinget 9. juni 2015
  3. ^ Kommunereform på regjeringen.no henetet 20. januar 2020

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy