Kondensatormikrofon

En kondensatormikrofon er en mikrofon som baserer sig på en elektrisk kondensator, som varierer sin kapacitans i takt med opfangede lydsvingningers amplitude. I 1916 udviklede og patenterede E.C. Wente fra Western Electric verdens første kondensatormikrofon.^[1][2] Kondensatormikrofonen blev for første gang masseproduceret af Georg Neumann i 1928 (CMV 3).^[3][4]

En kondensatormikrofon bliver typisk anvendt i studier til studieoptagelser. Den har en meget højere følsomhed end den mere almindelige dynamiske mikrofon. Kondensatormikrofonen benytter noget der hedder phantom power, altså en strømforsyning der "transporterer" lydsignalet, eller rettere sagt, bruges der strøm til en intern forstærkning af lyden.^[5]

1. ^ Fagen, M.D. A History of Engineering and Science in the Bell System: The Early Years (1875–1925). New York: Bell Telephone Laboratories, 1975
2. ^ U.S. Patent 1.333.744  Telephone-transmitter. Citat: "...Fig. 3' of the drawing, the diaphragm 6 and the plate 7 constitute the two plates 'of the condenser part of the transmitter. Sound waves, incident on the diaphragm, cause it to vibrate, thereby causing variations in the effective thickness of the dielectric between the plates and consequently giving rise to -variations in the capacity of the condenser..."
3. ^ neumann.com: Georg Neumann – An Inventor and His Life's Work, backup
4. ^ aes.org: IN MEMORIAM (nekrolog) Citat: "...In 1928, Georg Neumann, together with Erich Rickmann, founded Georg Neumann & Co. in Berlin, and soon marketed the first commercially-produced condenser microphones..."
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet thomann