Konfiskation (lat. confiscatio) betyder inddragelse af faste- og monetære værdier fra en person eller virksomhed, normalt til fordel for statskassen.
Politisk blev der i lande som Nazityskland, Sovjetunionen etc., udfærdiget love, som gav samfundet hjemmel til at konfiskere uønskede personers ejendom, formuer og andre værdier.
I okkuperede lande ses ofte, at okkupanten gør brug af konfiskation af alt af værdi, føde- og industriprodukter, krigsmateriel, fast ejendom og meget andet.
Det er væsentligt at bemærke forskellen mellem konfiskation og beslaglæggelse. Sidstnævnte er en midlertidig inddragelse af genstande, som foretages fx af politiet. Beslaglæggelse kan ske med henblik på konfiskation, men kan også ske af andre grunde.