Kong David | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1039 f.v.t. Betlehem, Staten Palæstina |
Død | 969 f.v.t. Jerusalem, Kongeriget Juda/Hasmonæerne/Romersk Palæstina/Byzantinske Rige/Tidlig islamisk periode i Palæstina/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Mamluk Sultanate/Osmanniske Rige/Besat fjendeterritoriumsadministration/Mandatområdet i Palæstina/Israel/Jordan/Staten Palæstina |
Gravsted | Davidsbyen, Jerusalem |
Far | Isaj |
Mor | Nitzevet |
Søskende | Abinadab[1], Sjima[2], Seruja[3], Abigajil[4], Eliab[5] |
Ægtefæller | Maaka[6], Egla, Mikal, sulamit, Batseba, Abisjag[7], Abital, Akinoam, Abigajil, Haggit[8] |
Partner | Abisjag[7] |
Børn | Jitream, Japhia[9], Absalom, Kil'ab, Tamar, Nathan, Adonia, Amnon, Salomon, Hazana, Jibkar, Jerimot, Eljada, Sjefatja, Shobab |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Samuel |
Beskæftigelse | Hersker, monark, hyrde, instrumentalmusiker, krigsherre, digter |
Deltog i | Urias |
Elever | Ahijah |
Kendte værker | Salmernes Bog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul. Han var manden efter Guds hjerte, og Gud lovede ham et evigt kongedømme 2 Sam 7,16 (Webside ikke længere tilgængelig). Han regerede fra omkring 1005 f. Kr. til 965 f. Kr. Ifølge Anden Samuelsbog kapitel 5 vers 4-5 regerede han syv år i Hebron over Juda og 33 år i Jerusalem over hele Israel og Juda. Han blev anset for at være den mægtigste konge i Israel. Landet oplevede stor fremgang under hans ledelse. Sammen med Batseba fik David sønnen Salomon, der blev konge efter faderens død. Navnet "David" forekommer over 1.100 gange i Bibelen og er dermed det næstmest anvendte egennavn efter Jahve.[10]