Kosmologiske princip

Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt. Som det ses, er det i virkeligheden ikke et princip, men snarere en fornuftig filosofisk antagelse eller et aksiom, som lægger store begrænsninger på, hvilke kosmologiske teorier, der er mulige. Princippet er udformet på grundlag af den erkendelse, at en signifikant afvigelse fra homogenitet og isotropi på meget stor skala vil være statistisk usandsynlig, og at det har vist sig at være korrekt ved observationer i forskellige sammenhænge.

Det bemærkes, at princippet gælder for rum, men ikke for tid. Universet er homogent i tid, men kun på tidsskalaer, som ikke er kosmologiske, og det er ikke isotropt over tid ud over tidsskalaer, der er knyttet til reaktioner mellem elementarpartikler. Den ikke-isotrope tids opdukken på større skalaer end dette er et af de mest fundamentale uløste problemer i fysikken.

Fysisk kosmologi
Universet · Universets alder
Big Bang · Tidslinje for Big Bang
Observerbare univers
Universets fremtid

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy