Krigsmuseet

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Krigsmuseet
Krigsmuseet set fra Christians Brygge. Bemærk Istedløven blev ført tilbage til Flensborg 10. september 2011
Generelle informationer
TypeKulturhistorie
AdresseTøjhusgade 3, København K
Grundlagt1928
DirektørJens Carl Kirchmeier-Andersen
Besøgende71.530 (2016)[1]
Eksterne henvisninger
Krigsmuseet

Krigsmuseet, indtil juli 2018 under navnet Tøjhusmuseet,[2] er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie. Museet er beliggende på Slotsholmen i København. Nærmere bestemt mellem Christiansborg og Søren Kierkegaards Plads i Christian 4.s Tøjhus fra 1604. Det er oprettet i 1928/37.

Museet er en del af Nationalmuseet. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner. Hertil kommer en stor samling køretøjer – kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler m.m. – og flyvemaskiner. Søværnet er blandt andet repræsenteret af skibsmodeller og tableauer af søslag. Museet har desuden en meget stor samling uniformer fra såvel Danmark som udlandet. Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.

Krigsmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960. Før dette lå museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet. I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København – Orlogsmuseet – som lå på Christianshavn og formidlede Søetatens og Søværnets historie fra 1500 og frem. Disse blev tilsammen kaldt Statens Forsvarshistoriske Museum. Pr. 1. januar 2014 blev Tøjhusmuseet (sammen med Orlogsmuseet) lagt ind under Nationalmuseet. Orlogsmuseet lukkede ved udgangen af 2015, hvorefter dets samlinger blev flyttet til Krigsmuseet.

  1. ^ VisitDenmarks Attraktionsliste 2016 - Top 300 Arkiveret 25. oktober 2017 hos Wayback Machine. VisitDenmark. Hentet 2/7-2018
  2. ^ Tøjhusmuseet skifter navn. TV 2. Hentet 2/7-2018

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy