Kriminologi

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Kriminologi er det videnskabelige studium af omfanget af, forebyggelsen af og baggrunden for kriminalitet samt behandlingen af kriminelle i retssystemet og andre institutioner især fængslet.^[1] Det omfatter bl.a. områder af adfærdsvidenskaberne, sociologi, psykologi, retsvidenskab, humaniora, statistik. Der er mange bud på den præcise definition af kriminologi.

Emnerne er bl.a. kriminel menneskelig adfærd, socialt afvigende adfærd i forbindelse med kriminalitet, samfundets reaktioner på kriminalitet og kriminogenese, dvs. årsagerne til kriminalitet. Kriminologi fokuserer på de personer, som kommer i konflikt med loven.^[2] Kriminologi anvender såvel kvantitative metoder som kvalitative metoder; til de sidstnævnte metoder hører interviews og deltagende observation.^[3]

Blandt mellemkrigstidens kriminologer var Edwin Sutherland.^[4] Edwin Sutherland siger:

"Criminology includes the scientific study of making laws, breaking laws, and reacting toward the breaking of laws."

1. ^ Hammerslev, Ole (2019). "Ret, stat og jurister". I Blok, Anders; Laustsen, Carsten Bagge (red.). Sociologiens problemer : en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. s. 493. ISBN 9788741267142.
2. ^ kriminologi på lex.dk
3. ^ Linda Kjær Minke: ”Kapitel 13. Anvendte metoder i undersøgelse af kriminalitet” i Carina Risvig Hamer (red.) & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – Metoder, retskilder og discipliner (siderne 289 - 306). Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
4. ^ side 31 i Koray Ufuktan (2014): Kompendium i Kriminologi. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-52-2