Kristendemokrati

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Kristendemokrati er en politisk ideologi og en bevægelse, der i store træk tog sin begyndelse som en reaktion mod sekularismen i den franske revolution og kristendomskritiske elementer i marxismen på den ene side og socialdarwinisme og laissez-faire kapitalisme på den anden side.

Kristendemokrati adskiller sig fra kristendom som religion, og de fleste kristendemokratiske partier har i dag ikke nogen konfessionspligt for medlemmer eller tillidsfolk. For flere partier henviser "kristen" kun til et historisk og kulturelt ophav for de filosofiske/ideologiske begreber.

Kristendemokrati som ideologi er en form for kommunitarisme. Denne tilgang bliver ofte set som konservativ for så vidt angår etiske og kulturelle sager, og progressiv for så vidt angår social retfærdighed, arbejdskraft og socio-økonomiske sager.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in