Krucifiks

Krucifiks (af latin crucifixus – den korsfæstede) er den figurative fremstilling af Kristus på korset.

Urkirken veg tilbage for krucifikset som alt for realistisk (korsfæstelse forekom stadig som straf). I både Øst- og Vestkirken blev krucifikset siden en almindelig billedtype ofte knyttet til alteret eller i den middelalderlige vestkirke til overgangen mellem kor og skib, korbuen. Det var kendt som triumfkrucifiks eller i Danmark korbuekrucifiks. De lutherske kirker beholdt krucifikset, men de reformerte gjorde ikke.

I Gammel Åby Kirke hænger en kopi af det gyldne krucifiks, der hang i den første kirkebygning. Det originale krucifiks er et af de tidligste kristne klenodier i Danmark. Det kom til Nationalmuseet i 1870. Det er af forgyldte kobberplader på en trækerne og illustrerer middelalderens magtfusion mellem konge og kirke. Det er kun i Norden at Jesus på denne måde afbilledes som en konge. Oprindeligt var figuren ophængt på et kors af træ, som nu er gået tabt.