Et ladested eller en ladeplads er en oplagringsplads eller anløbsplads for mindre fragtskibe, der har virket som udskibningshavn.[1] En vis bebyggelse i form af kornmagasiner og lignende kunne opstå i tilknytning til disse. Ladepladsernes retslige stilling blev fastlagt ved plakat af 26. marts 1816, hvori det fastsattes, at tiendeyderne skulle føre tiendekornet ”til den nærmest liggende kjøbstad eller det nærmeste ladested”.[2]
Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne, det vil sige havnepladser for købstæder beliggende længere inde i landet, dette gælder eksempelvis Rødvig (Store Heddinge), Skibsholm og Bisserup (Slagelse), Bandholm (Maribo), Struer (Holstebro), Hjarbæk (Viborg)[3][4] og Hjerting (Varde).[5]
J.P.Trap: Danmark, 2. udgave (1872-79) nævner i alt 26 steder som ladepladser, mens det største antal ladepladser for hvilke, der ved folketællingerne er opgjort særskilte folketal, er 15.[6]
En særlig gruppe udgjorde skipperbyerne, hvortil hørte Dragør på Amager, Troense på Tåsinge, Thurø By på Thurø, Nordby og Sønderho på Fanø (samt Marstal på Ærø).
- ^ Ordbog over det danske sprog: (især ell. ) plads ell. sted (m. bolværk, bro, pakhus olgn.), hvor skibe kan lægge til for at (losse ell.) lade (jf. Laste-, Losseplads); indskibningssted. Paa Bornholm findes vel Steen-Kul-Miner, men Skade at Lade-Pladserne ere saa slette. OeconT.VII. 37. Harboe.MarO. Hage.3617.
- ^ De bymæssige kommuner s. 9
- ^ Hansen (1965), s. 56
- ^ Ordbog over det danske Sprog: (især geogr.) (oftest: mindre) by, der tjener som ladeplads (1) (især i forhold til en købstad, som ikke ligger ved kysten). (Maribo) ligger en Miil fra sin Ladeplads Banholm. EPont.Atlas. III.293. Ørst.VII.6. Vi kom ikke saa langt som til Stranden. Der laa . . en lille, hensygnende Ladeplads. Drachm.VT.281. Both. D.I.4. Hylleholt . . kaldet Fakse Ladeplads. Trap.4III.397. jf.: Hamborg, det heele Tydske Riges Lade-Plads og Stabel-Stad. EPont.Atlas.II.82.
- ^ Hansen (1970), s. 64
- ^ nemlig 1890: Bisserup, Karrebæksminde, Fakse, Bandholm, Lundeborg, Troense, Hadsund, Løgstør, Løkken, Blokhus, Klitmøller, Krik, Struer, Esbjerg og Hjerting, fra 1916 desuden Rødvig. Af disse må Lundeborg og Klitmøller efter deres indvåneres næringssammensætning dog snarest anses for fiskerlejer. Løgstør, Esbjerg og Struer blev ophøjede til købstæder og udgik derfor af ladepladsernes liste