Den præcise udbredelse af det ladinske sprogområde er et tema for videnskabelige debatter. Et mere snævert perspektiv inkluderer kun de dialekter der tales i dalene omkring Sellagruppen; bredere definitioner består også af de dialekter,der tales i dalene i Belluno og af dialekter der tales i det nordvestlige Trentino.[1][2]
En skreven standard af ladin (Ladin Dolomitan) er blevet udviklet af kontoret for ladinsk sprogplanlægning som et fælles kommunikationsredskab på tværs af hele den ladinsk-talende region,[3] men det er ikke populært blandt de ladinsk talende.
Ladin bør ikke forveksles med ladino (også kaldet judeo-spansk), som, tiltrods for at det også er et romansk sprog, stammer fra gammelspansk.
^Giovan Battista Pellegrini: Ladinisch: Interne Sprachgeschichte II. Lexik. In: Lexikon der Romanistischen Linguistik, III. Tübingen, Niemeyer 1989, ISBN3-484-50250-9, p. 667: È necessaria innanzi tutto una precisazione geografica circa l'estensione del gruppo linguistico denominato «ladino centrale», dato che le interpretazioni possono essere varie.
^Johannes Kramer: Ladinisch: Grammatikographie und Lexikographie. In: Lexikon der Romanistischen Linguistik, III. Tübingen, Niemeyer 1989, ISBN3-484-50250-9, p. 757: Im folgenden sollen die Grammatiken und Wörterbücher im Zentrum stehen, die das Dolomitenladinische im engeren Sinne ([...] Gadertalisch [...], Grödnerisch, Buchensteinisch, Fassanisch [...]) behandeln, während Arbeiten zum Cadorinischen [...] und zum Nonsbergischen [...] summarisch behandelt werden.