Landdistrikt

Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner (købstadslanddistrikt)[1]. Udtrykket er i nyere tid (fra 2006) optaget som benævnelse for kommuner med forholdsvis få tjenesteydelser som følge af en målbevidst politik fra statens side om at samle alle statslige og regionale funktioner i nogle få forholdsvis store centre. Denne politik må ses i forlængelse af kommunalreformen 2007. Denne politik må ses i forlængelse af dels en national strukturændring, dels i lyset af EUs politik. Denne politik hviler på en formodning om at "stort er godt".

  1. ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy