Lars Eller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. maj 1989 (35 år) Rødovre, Danmark |
Bopæl | Rødovre |
Højde | 188 cm |
Vægt | 94 kg |
Far | Olaf Eller |
Søskende | Mads Eller |
Familie | Michael Smidt (halvbror på fædrene side) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Ishockeyspiller |
Deltog i | Ishockey under Vinter-OL 2026 – Menn – Kvalifisering[1], VM i ishockey 2019 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lars Fosgaard Eller (født d. 8. maj 1989 i Rødovre) er en dansk ishockeyspiller der spiller for Washington Capitals i National Hockey League. Før sit skifte til nordamerikansk ishockey inden sæsonen 2009-10 spillede Eller for Frölunda HC i den svenske Elitserie. Lars Eller er søn af Olaf Eller, en tidligere dansk landsholdsspiller i ishockey, nuværende træner for Danmarks U-20 landshold og tidligere træner for adskillige hold i Superisligaen.
Lars Eller fik sin ishockeyopdragelse i Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, men skiftede til Frölunda HC som 16-årig uden at have spillet på Rødovres førstehold i Eliteserien. I Göteborg gik han på Frölundas sportsgymnasium og spillede samtidig på Frölundas juniorhold.
Lars Eller blev i 2007 draftet af St. Louis Blues i NHL i første runde af draften som nr. 13 i alt. Han var den første europæisk baserede spiller der blev valgt i draften i 2007. Han blev desuden den hidtil højest draftede dansker i NHL. Inden Eller blev draftet var de hidtil højest draftede danskere Frans Nielsen og Peter Regin der begge blev draftet som nr. 87 i henholdsvis 2002 og 2004.
Lars Eller deltog for Danmark ved Junior-VM i ishockey 2008 hvor han blev dansk topscorer med 3 mål og 3 assists for i alt 6 points i 6 kampe.
Eller debuterede for St. Louis Blues d. 5. november 2009 i en kamp mod Calgary Flames som St. Louis tabte 2-1. Eller scorede St. Louis' enlige mål i kampen mod Calgarys målmand Miikka Kiprusoff. Størstedelen af sæsonen 2009-10 blev dog tilbragt i Peoria.
Inden sæsonen 2010-11 blev Eller tradet til Montreal Canadiens sammen med Ian Schultz for målmanden Jaroslav Halak.
7. juni 2018 blev Lars Eller den første dansker til at hæve Stanley Cup-trofæet efter en 4-3 sejr over Las Vegas Golden Knights i kamp 5. Lars Eller blev matchvinder med sin 4-3 scoring 8 minutter før tid, og han blev derved den blot 8 europæiske spiller til at blive matchvinder i den afgørende Stanley Cup-kamp.