Ledeblok

Rhombeporfyr var en af de ledeblokke, Milthers anvendte i sine studier.

En ledeblok er en form for vandreblok, der består af en let genkendelig bjergart, som oprindeligt stammer fra et forholdsvis lille område, eller en lokalitet. Som andre vandreblokke er ledeblokke transporteret af isen under istiden, og pga deres forholdsvis små oprindelsesområder kan de bruges som retningsindikatorer for isstrømmen.[1]

Isen efterlod ledeblokkene indlejret i moræner eller smeltevandsaflejringer, hvor man i dag kan finde dem, fx på marker, i kystklinter eller grusgrave. På stranden neden for eller i nærheden af en kystklint med moræne er ledeblokke vasket ud af klinten, og her er det ofte muligt at se mange af dem, som fx rhombeporfyr og kinnediabas. I Danmark hidrører ledeblokke fra Sverige, Norge eller den Botniske Bugt. Således stammer rhombeporfyr fra Norge, hvor det er fast fjeld.

  1. ^ H. Wienberg Rasmussen (1970): Danmarks geologi. Gjellerup, 176 sider, ISBN 87-13-00410-7 (s. 84)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy