For Lejre Kommune før kommunalreformen i 2007, se Lejre Kommune (1970-2006). |
Lejre Kommune | |
---|---|
Kommunesæde | Kirke Hvalsø |
Kommunekode | 350 |
Region | Sjælland |
Areal | 240,07 km² |
Indbyggere | 29.347 pr. 2024 |
Befolkningstæthed | 122 (Indbyg. pr. km²) |
Borgmester | Tina Mandrup |
Borgmesterparti | Venstre |
Hjemmeside | www.lejre.dk/ |
DigDag | digdag.dk |
Lejre Kommune er en kommune i Region Sjælland, der opstod ved Kommunalreformen i 2007 ved en sammenlægning af Bramsnæs, Hvalsø og Lejre kommuner. Allerede den 15. november 2005 blev kommunalbestyrelsen valgt.
Da de tre tidligere kommuner havde Venstre-borgmestre var det ikke nogen stor overraskelse, at Venstre vandt kommunalvalget. Det var efter valget usikkert, om borgmesteren i Hvalsø (Virginia Holst) eller Bramsnæs (Flemming Jensen) ville blive ny borgmester. Ved konstitueringen blev Jensen valgt.[1]
Den nye kommunes arv fra de tre gamle kommuner er tydelig: Borgmesteren er fra Bramsnæs, rådhusene ligger både i Hvalsø og Allerslev og navnet er Lejre.
I 2011 blev Lejre Kommune placeret i top 10 på listen (undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4) over de bedste danske kommuner at leve i. [2]