Leon Brittan | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. september 1939 North London, Storbritannien |
Død | 21. januar 2015 (75 år) London, Storbritannien |
Dødsårsag | Kræft |
Nationalitet | Engelsk |
Politisk parti | Konservative Parti |
Far | Joseph Brittan |
Mor | Rebecca Lipetz |
Søskende | Samuel Brittan |
Ægtefælle | Diana Clemetson (fra 1980) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College, Yale University, Haberdashers' Aske's Boys' School |
Beskæftigelse | Investeringsbankmand, forretningsperson, barrister, politiker |
Deltog i | World Economic Forums årsmøde 2004 |
Arbejdssted | London |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Knight Bachelor (1989) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Leon Brittan, Baron Brittan of Spennithorne (født 25. september 1939 i London, død 21. januar 2015 smst.) var en britisk advokat og politiker, der havde flere ministerposter i Margaret Thatchers regering og derefter var mangeårigt medlem af Europa-Kommissionen.
Brittan blev uddannet i jura fra Trinity College og fik sin advokatbestalling i 1962.
Hans politiske karriere begyndte som konservativt medlem af Underhuset fra 1974 til 1988; fra 1979-1981 som statssekretær i indenrigsministeriet. Han blev en del af regeringen i 1981, først som stedfortrædende finansminister og fra 1983 som indenrigsminister. I 1985 blev han handelsminister, men forlod regeringen allerede i 1986 som følge af den såkaldte Westland-sag. Han blev derefter EU-kommissær og viceformand for kommissionen 1989-1999. I Jacques Delors' anden kommission fra 1989 havde han ansvaret for konkurrence og i den tredje Delors-kommission fra 1993 var han handelskommissær. Da Jacques Santer blev formand for kommissionen, fik Brittan ansvaret for forbindelser med Nordamerika, Australien, Japan, Kina, OECD og WTO. Sammen med resten af kommissionen blev han i 1999 tvunget til at gå af som følge af korruptionsanklager mod flere kommissionsmedlemmer, først og fremmest Édith Cresson.
Leon Brittan var desuden næstformand for bestyrelsen i den schweiziske bank UBS og formand for Totals internationale rådgivende komité. Siden 1978 var han medlem af Queen's Counsel.
Han døde efter længere tids kræftsygdom.