Leopold Hartmann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. oktober 1839 Berlin, Tyskland |
Død | 9. maj 1897 (57 år) Frederiksberg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Karl Ferdinand Sohn, G.F. Hetsch |
Beskæftigelse | Kunstmaler, fotograf, militærperson |
Genre | Portræt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich Leopold Hermann Hartmann (8. oktober 1839 i Berlin – 9. maj 1897 på Frederiksberg) var en dansk maler og fotograf.
Han var søn af musikdirektør Carl Vilhelm Hartmann og Anna Charlotte Juliane Kunesch, kom som barn til København, var elev på G.F. Hetsch' tegneskole og studerede samtidig på Kunstakademiet, hvor han vandt den lille sølvmedalje for en modeltegning 1857. Han malede hos Karl Sohn i Düsseldorf 1858-59. Han udstillede derefter en række portrætter (på Charlottenborg Forårsudstilling 1857-58, 1860-62, 1866 og 1883 og på Den Nordiske), inden han senere etablerede sig som fotograf. I mellemtiden deltog Hartmann i den 2. Slesvigske Krig og blev løjtnant.
Han etablerede sig ca. 1872 som fotograf i København, hvor han indtil 1886 havde forretning i Gothersgade 11 (49). Indtil da havde han været medhjælper hos Heinrich Tønnies i Aalborg, hvis portræt han malede 1868. Selv oplærte han bl.a. Julie Laurberg. Han overdrog sin forretning til Marie Budtz & Co. Hartmann besøgte Italien 1874-75 og 1878.
Han opgav dog aldrig helt maleriet og blev beskyldt for at overmale sine fotografier med et tæt slør af farve. Han benyttede sig også af en teknik, hvor dekoration og personer er fotograferet hver for sig og derefter monteret sammen til en helhed.
Hartmann blev gift 25. november 1874 i København med Emmy Frederikke Cathrine Bügel (8. november 1853 på Skt. Croix – 1. marts 1917 i København), datter af kaptajn Peter Daniel Bügel og Johanne Mary Anna (Mariane) Dollmann.
Han er begravet i Ringsted.