Lester B. Pearson Award er et trofæ der årligt gives til den bedste spiller i NHL's grundspil. Vinderen findes efter en afstemning blandt NHL's spillere, organiseret af spillernes fagforening NHL Players Association (NHLPA).
Trofæet er opkaldt efter Lester B. Pearson, tidligere canadisk statsminister fra 1963 til 1968, vinder af Nobels Fredspris 1957 og en tidligere ishockeyspiller og træner ved Universitetet i Toronto.
Wayne Gretzky er den spiller der har vundet trofæet flest gange, nemlig 5 i perioden fra 1982-1987.
Alexander Ovechkin, Washington Capitals vandt trofæet efter sæsonen 2007-08 foran Evgeni Malkin, Pittsburgh Penguins og Jarome Iginla, Calgary Flames.