Lilleborg er en bornholmsk borgruin midt i Almindingen.
Lilleborg er hovedsagelig bygget af kampestenskvadre og ligger på en 16 meter høj klippeknude omgivet af den nu delvis udtørrede Borresø. Borgen var omgivet af en svær mur, hvoraf rester ses endnu. Tårnets nederste del og fundamenter af andre bygninger er også bevaret.
Lilleborgs placering inde i landet frem for ude ved kysten er blevet sammenlignet med Refshaleborg i Maribosøerne på Lolland.[1]