Linje 200S

200S
Linje 200S på Tårnvej.
Overblik
LandDanmark
KommuneGladsaxe Kommune
Københavns Kommune
Rødovre Kommune
Hvidovre Kommune
FraBuddinge Station
TilAvedøre Holme
Oprettet2. juni 1991
Drift
MaterielScania CK280UB/Slupsk
LinjetypeS-bus
TrafikselskabMovia
EntreprenørArriva
GarageGladsaxe
Link til køreplanDin Offentlige Transport

Linje 200S er en buslinje i København mellem Buddinge st. og Avedøre Holme. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg i Gladsaxe. I 2023 havde den ca. 3 mio. passagerer. Linjen kører på tværs gennem blandt andet Gladsaxe, Husum, Rødovre, Hvidovre og Friheden. Strækningen mellem Friheden st. og Avedøre Holme betjenes kun i dagtimerne mandag-fredag.

Linjen blev oprettet mellem Lyngby st. og Friheden st. 2. juni 1991, hvor den erstattede linje 174E. Fra 1993 til 1995 var den forlænget fra Lyngby st. til Klampenborg st. i myldretiden. I 2010 blev den forlænget fra Friheden st. til den østlige del af Avedøre Holme, fra 2015 dog den vestlige del i stedet. I den modsatte ende blev den afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. i 2017.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy