Lise Meitner

Lise Meitner
Lise Meitner år 1946
Personlig information
Født	Lise Meitner 17. november 1878(1878-11-17) Wien, Østrig-Ungarn
Død	27. oktober 1968 (89 år) Cambridge, England
Gravsted	St James Churchyard
Nationalitet	Østrigsk Svensk
Far	Philipp M Skovran
Mor	Hedwig Skovran
Søskende	Carola Meitner, Gisela Meitner, Auguste Meitner, Frida Meitner, Max Meitner, Moriz Meitner, Walter Meitner.
Ægtefæller	Ugift
Familie	Otto Robert Frisch (nevø)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Wien Universitet (1901-1906), Akademisches Gymnasium (til 1901)
Medlem af	Royal Society (fra 1955), Kungliga Vetenskapsakademien, Det østrigske videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences, Tysk Videnskabsakademi i Berlin med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, kemiker
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Wien Universitet, The Catholic University of America, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Kungliga Tekniska Högskolan (til 1953)
Arbejdssted	Stockholm, Cambridge
Elever	Nikolaus Riehl
Kendte værker	opdagelse, Entdeckung der Kernspaltung
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Lieben-prisen (1925) Max Planck-medaljen (1949) Otto Hahn-prisen (1955) ForMemRS (1955) Wilhelm Exner-medaljen (1960) Enrico Fermi-prisen (1966)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lise Meitner (født 7. november^[1] 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der boede i Østrig, Tyskland, Sverige og England. Meitner var med til opdagelsen af grundstoffet protactinium og kernefission (at et atoms kerne kan spaltes.^[2][3][4] ) Hun betragtes som den mest betydningsfulde kvindelige forsker i det 20. århundrede.^[5]

Da Meitner blev Doctor Philosophiae i 1905 var hun den anden kvinde i Wien, der opnåede denne grad i fysik. Hun blev den første kvindelige professor på Wien Universitet. Hun tilbragte det meste af sin videnskabelige karriere i Berlin, hvor hun blev leder af fysikafdelingen på Kaiser-Wilhelm-Institut, og den første kvinde Tyskland der fik et fuldt professorrat i fysik. Hun mistede sin stilling i 1930'erne som følge af de antisemitiske Nürnberglove i Nazityskland, og i 1938 flygtede hun til Sverige, hvor hun boede i mange år. I 1949 fik hun svensk statsborgerskab.^[3]

Meitner modtog mange priser i sit liv, men ikke nobelprisen i kemi i 1944, som blev givet for kernefission. Den gik til hendes samarbejdspartner Otto Hahn. Adskillige videnskabsfolk og journalister har kaldt denne eksklusion for "uretfærdig". Ifølge Nobelprisens arkiv er hun nomineret 19 gange til nobelprisen i kemi mellem 1924 og 1948, og 29 gange til nobelprisen i fysik mellem 1937 og 1965. På trods af aldrig at have fået nobelprisen blev Meitner inviteret til at deltage i Lindau Nobel Laureate Meeting i 1962. Meitner modtog mange andre æresbeviser, inklusiv grundstof nummer 109 meitnerium i 1997, der er opkaldt efter hende.

1. ^ F. Krafft, Lise Meitner und ihre Zeit -- Zum hundertsten Geburtstag der bedeutenden Naturwissenschaftlerin in Angewandte Chemie 90, 876–892 (1978).
2. ^ Offereins, Marianne (27. april 2011), Apotheker, Jan; Simon Sarkadi, Livia (red.), "Lise Meitner (1878–1968)", European Women in Chemistry, Weinheim, Germany: Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KGaA, s. 69-74, doi:10.1002/9783527636457.ch18, ISBN 978-3-527-63645-7, hentet 12. juni 2021
3. ^ ^{a b} : artiklen Lise Meitner af Kragh, Helge i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. december 2021.
4. ^ https://www.iva.se/globalassets/bilder/iva/hs-2020/202007-iva-hs2020-minnesskrift-engelsk-g.pdf Arkiveret 6. oktober 2021 hos Wayback Machine A Tribute to the Memory of (Elise) Lise Meitner (1878–1968). Besøgt d. 19.11.2022.
5. ^ Lise Meitner (1878 - 1968) Biografi på atomicarchive.com, besøgt 7. december 2021.