Little Richard | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Little Richard |
Født | Richard Wayne Penniman 5. december 1932 Macon, Georgia, USA |
Død | 9. maj 2020 (87 år) Tullahoma, Tennessee, USA |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Knoglecancer |
Gravsted | Oakwood Memorial Gardens Cemetery |
Statsborger | USA |
Sprog | Engelsk |
Genre | Rock, soul, funk med flere |
Beskæftigelse | Sanger, komponist, præst, pianist, pladeartist, musiker, sangskriver |
Medlem af | Little Richard and His Band |
Pladeselskab | Mercury Records, Apple Records, Manticore, RCA, Specialty, Reprise Records, Vee-Jay Records, Brunswick |
Instrumenter | |
Vokal, klaver | |
Kendte værker | |
Lucille, Long Tall Sally | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Richard Wayne Penniman, bedre kendt som Little Richard, (født 5. december 1932 i Macon, Georgia, USA, død 9. maj 2020[1]) var en amerikansk sanger, sangskriver og pianist, og pioner inden for musikgenren rock and roll.
Little Richard var en af tolv søskende og har udtalt, at han kom fra en familie hvor forældrene ikke kunne lide rhythm and blues-musik. Hans familie var syvendedagsadventister, og han stiftede tidligt bekendtskab med gospelmusik. Little Richards tidligste indspilninger fra 1950'erne var en blanding af blues og rhythm and blues med en stærk påvirkning af gospel.
Han fik sit gennembrud med sangen "Tutti Frutti" i 1955, der blev efterfulgt af en række internationale hits som "Long Tall Sally", "Rip It Up", "Lucille", "Jenny Jenny", "Keep A Knockin", "Good Golly Miss Molly", "Ooh! My Soul" og flere andre.
Med sin unikke sangstil og voldsomme energi fik Little Richard stor betydning for rock'n'roll-musikken. Hans sange blev fremført og indspillet af Elvis Presley, The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, Carl Perkins, Jerry Lee Lewis, Eddie Cochran, Buddy Holly, The Everly Brothers, Bill Haley, Sam Cooke, James Brown, Otis Redding, Don Covay, Joe Tex, Larry Williams, Creedence Clearwater Revival, Mitch Ryder, Hollies, The Swinging Blue Jeans, Chambers Brothers, Jimi Hendrix, Isley Brothers, MC5, Queen og mange flere.
Little Richard trak sig tilbage fra musikbranchen i 1957 af religiøse årsager, men har senere gjort comeback flere gange. Han har også lavet en række gospelindspilninger. Hans oprindelige hits er blevet genindspillet flere gange for forskellige pladeselskaber, men hans oprindelige indspilninger for Specialty i perioden 1955-1957 anses alligevel som uovertrufne. Han har fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame.