Liv

For alternative betydninger, se Liv (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Liv)
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker).
Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen Methanohalophilus mahii.
Diagram over en "gennemskåret" typisk eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:
(1) nucleolus
(2) cellekerne
(3) ribosom
(4) vesikel
(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)
(6) Golgiapparat
(7) Cytoskelet
(8) glat endoplasmatisk reticulum
(9) mitochondrie
(10) vakuole
(11) cytoplasma
(12) lysosom
(13) centrioler.
Fotografi af kæmpecellen Xenophyophore med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).[1]
DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv".
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.

Livet er den egenskab som deles af alle organismer. Fysiske objekter kan deles i dem med liv og dem uden, enten fordi de er ophørt med at være levende (er døde) eller fordi de helt mangler denne egenskab og klassificeres som døde ting. Der eksisterer forskellige former for liv, f.eks. planter, dyr, svampe, protister, arkæer og bakterier. Biologi er traditionelt den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med liv, skønt det nyere begreb livsvidenskab også er i brug.

Levende organismer består af én celle eller flere celler, der har et stofskifte og kan opretholde en indre ligevægt (homøostase), ligesom de kan vokse, reagere på stimuli og formere sig. De kan desuden tilpasse sig deres omgivelser gennem evolution i løbet af flere generationer. Indtil nu kendes liv kun fra biosfærenJorden. Kulstof, nitrogen og vand er vigtige komponenter for liv. Organismer der er så små, at man skal se dem via et mikroskop, kaldes mikroorganismer.

Prokaryoter (uden cellekerne) har en typisk diameter på 0,1-10 um - og eukaryoter (med cellekerne) har en typisk diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelle store enkeltcellede eukaryoter, med mange cellekerner, på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.[1]

Jorden er det eneste sted i universet, hvor vi ved, der er liv. Forskere har fundet spor af liv så tidligt som for 3.770 million år siden og måske for 4.280 million år siden.[2]

  1. ^ a b oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", backup
  2. ^ "Evidence for early life in Earth's oldest hydrothermal vent precipitates. Nature 2017". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in