Livingston er en nyere by med 76,889 indbyggere (2009) i West Lothian, Skotland. Den blev grundlagt omkring 1960 for at aflaste Glasgow, men er mere tilknyttet Edinburgh. Den er admidnastrationscenter for regionen West Lothian. Den ligger 25 km vest for Edinburgh og 50 km øst for Glasgow.
Det nye Livingston blev opkaldt efter den oprindelige landsby Livingston (nu byens centrum). Navnet Livingston stammer fra det oldengelske Leving og tun – "Levings-Toun", der senere blev ændret til Livingston.
Byen var den fjerde af Skotlands nye byer, som blev grundlagt efter 2. Verdenskrig. Projektet startede i 1965 og hovedvægten blev lagt på udvikling af elektronikindustrien. Firmaet Motorola har en stor fabrik i byen og flere grossistfirmaer er de vigtigste arbejdsgivere, sammen med det offentlige britiske sundhedsvæsen National Health Service.
Livingston er et af de største indkøbsområder i Skotland, med blandt andet et stort indkøbscenter, som blev grundlagt samtidig med byen, og udvidet i 1995. Et andet stort indkøbscenter er senere også kommet til.