Lokalanalgesi

Lidocain, et meget anvendt lokalanalgetikum.

Lokalanalgesi (fra græsk: an- uden, algesia- smerte) er lokalbedøvelse, altså bedøvelse af et afgrænset område af kroppen for at opnå smertefrihed. Lokalanalgesi kan udføres på forskellige måder så der opnås bedøvelse af mindre hudområder som en finger eller en tå, bedøvelse af en hel arm eller et helt ben ved regional analgesi, lokalanalgetikum kan indsprøjtes i rygmarvskanalen omkring lænden ved spinal analgesi, hvorved patienten er uden smertesans fra dette sted og nedefter, dvs. bækkenet og benene) eller som epidural analgesi hvor et tyndt kateter lægges ind ved rygmarven og kan benyttes til at bedøve specifikke nerver/hudområder.

Lokalanalgesi er en bedøvelsesmetode, der indebærer at kun en mindre del af kroppen bedøves og at patienten dermed bevarer bevidstheden.

Lokalanalgesi kaldes på visse sprog, herunder engelsk, for lokalanæstesi. Lokalanæstesi er på mange måder en mere korrekt betegnelse, da lokalanalgetika ikke kun hæmmer smertesignaler, men også fx de sensoriske nevesignaler så følesansen ophæves. Ved tilstrækkeligt høje doser/koncentrationer hæmmes også de motoriske nervesignaler, så man ikke kan bevæge musklerne i det bedøvede område.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in