Louis Ferdinand af Preussen | |
---|---|
Prins af Preussen | |
Ægtefælle | Kira Kirillovna af Rusland (g. 1938) |
Børn | |
Far | Wilhelm af Preussen |
Mor | Cecilie af Mecklenburg-Schwerin |
Født | 9. november 1907 Potsdam |
Død | 26. september 1994 (86 år) Bremen |
Louis Ferdinand af Preussen (Louis Ferdinand Victor Eduard Adalbert Michael Hubertus Prinz von Preußen) (9. november 1907 – 26. september 1994) var næstældste søn af kronprins Wilhelm af Preussen og dermed nr. 3 i tronfølgerækken. Imidlertid døde hans ældre bror, Wilhelm i 1940 og Louis var dermed nr. 2 som tronfølger. I 1941 døde hans bedstefar, den sidste tyske kejser Wilhelm II af Tyskland og i 1951 døde hans far, den sidste kronprins Wilhelm af Preussen. Derefter var Louis overhoved for Huset Hohenzollern og først i rækken til at komme på tronen, hvis monarkiet skulle blive genindført i Tyskland.
Louis boede i en periode i Detroit, USA og blev nære venner med Henry Ford og mødte Franklin D. Roosevelt ved flere lejligheder. Efter hjemkomsten til Tyskland omkring 1933, tog han skarpt afstand fra nazismen, i modsætning til sin ældre bror der var aktivt medlem. Efter 20. juli-attentatet i 1944 på Adolf Hitler, blev han forhørt for medskyld i mordforsøg. Der var dog ikke tilstrækkelige beviser for dette.