Louis Vierne | |
---|---|
Information | |
Født | 8. oktober 1870 Poitiers, Frankrig |
Død | 2. juni 1937 (66 år) Paris, Frankrig |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Statsborger | Frankrig |
Søskende | René Vierne |
Sprog | Fransk |
Genre | Klassisk musik, symfoni |
Beskæftigelse | Musikpædagog, komponist, organist |
Instrumenter | |
Pibeorgel | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Carillon de Westminster
Carillon of Westminster, et af de 24 fantasistykker af Louis Vierne, spillet af Matthias Flier, 2008.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Louis Vierne (født 8. oktober 1870 i Poitiers, død 2. juni 1937 i Paris) var en fransk organist og komponist.
Louis Vierne begyndte sin musikalske karriere under César Franck og Charles-Marie Widor ved musikkonservatoriet i Paris. I 1892 blev Vierne Widors assistent ved kirken Saint Sulpice; i 1900 blev han udnævnt til organist ved Paris' domkirke Notre Dame, en stilling han beholdt indtil sin død. Han døde af et slagtilfælde under sin orgelkoncert nr. 1750 i Notre Dame – med foden på den dybe E-pedal.
Vierne var både en fremragende udøvende kunstner og pædagog. Han rejste på mange turnéer i Europa og optrådte i 1927 også i USA. Han underviste ved kirkens Schola Cantorum indtil 1912.
Viernes kompositioner er teknisk krævende med en vanskelighedsgrad, der kulminerer i hans senere symfoniske værker. Hans registreringer udforsker hele det udtræk som er til rådighed på de store symfoniske Cavaillé-Coll-orgler. Hans seks orgelsymfonier regnes for den franske symfoniske stils højdepunkt.