Ludwig Mies van der Rohe | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Mies |
Født | Maria Ludwig Michael Mies 27. marts 1886 Aachen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 17. august 1969 (83 år) Chicago, Illinois, USA |
Gravsted | Graceland Cemetery |
Bopæl | Aachen Chicago Berlin |
Ægtefælle | Ada Mies (1913-1921) |
Barn | Mia Moore |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Unterrichtsanstalt des Kunstgewerbemuseums Berlin, Universität der Künste Berlin |
Elev af | Peter Behrens |
Medlem af | Bauhaus, Deutscher Werkbund, American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Lærer, arkitekt, designer |
Fagområde | Arkitektur |
Deltog i | Documenta III |
Arbejdsgiver | Bauhaus (1930-1933), Illinois Institute of Technology |
Arbejdssted | Chicago, Barcelona, Brno, Toronto, New York City, Berlin, Sankt Petersborg |
Elever | Henry Clifford Boles, Kenneth Roderick O'Neal |
Kendte værker | Toronto-Dominion Centre, Farnsworth House, Westmount Square, Seagram Building, Barcelonapavillonen |
Genre | International stil |
Bevægelse | Moderne byggeri, modernisme |
Påvirket af | De Stijl |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Ernst Reuter Medailje (1966), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Presidential Medal of Freedom, Berliner Kunstpreis (1961) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ludwig Mies van der Rohe (født Maria Ludwig Michael Mies) (født 27. marts 1886 i Aachen, død 17. august 1969 i Chicago) var en tysk arkitekt.
Sammen med Walter Adolph Gropius og Le Corbusier anses Ludwig Mies van der Rohe for den moderne arkitekturs vigtigste pionerer. Som mange af sine samtidige efter 1. verdenskrig forsøgte han at udvikle en ny arkitektonisk stil, som kunne repræsentere den moderne tid, på samme måde som den klassiske og gotiske stil havde tegnet deres tid. Han skabte en indflydelsesrig arkitektonisk stil, som kom til at påvirke hele de 20. århundrede med vægt på en ekstrem form for klarhed og simplicitet. I hans senere bygninger brugte han moderne materialer som industrielt stål og pladeglas for at fremhæve et stramt men elegant design. Han udviklede brugen af fritliggende stålstrukturer og glas til at omkranse og definere rum og stræbte mod et arkitektonisk udtryk med en minimal ramme af struktureret orden balanceret mod den antydede frihed i åbne rum. Han kaldte sine bygninger ”skind og ben”-arkitektur. Han søgte en rationel tilgangsvinkel, som skulle guide den arkitektoniske designproces, og er kendt for sin brug af aforismen "Less is more", ”mindre er mere”, og ”Gud findes i detaljerne”