Lusitania eller Hispania Lusitania var en romersk provins som i store træk omfattede det moderne Portugal, undtagelsen var nogle områder i Nordportugal som tilhørte Hispania Tarraconensis, samt nogle områder, som i dage tilhører Spanien. Romerne gav området navn efter det iberiske folk lusitanerne, som i lang tid bekæmpede den romerske okkupation.
Provinshovedstaden var Augusta Emerita. En anden vigtig by var Conimbriga, i nærheden af den moderne by Coimbra (som i den romerske periode hed Aeminium, men senere skiftede navn til minde om Conimbriga). Dette er den bedst bevarede romerske by i Lusitania, hvor det stadig er muligt at se fundamenterne fra private og offentlige bygninger. Udgravninger har været i gang siden 1898.