M1 Garand

Riffel, Caliber .30, M1
"The rifle that won the war" Riflen, der vandt krigen
Type	Semiautomatisk militær riffel
Oprindelsesland	USA
Tjenestehistorie
I tjeneste	1936–1963 (USA) 1950–1999 (Danmark) Stadig brugt til civilt brug
Benyttet af	Se Brugere
Krige	2. verdenskrig Koreakrigen Vietnamkrigen (begrænset) Andre konflikter omkring i verden
Produktionshistorie
Konstruktør	John C. Garand
Konstrueret	1932
Producent	Springfield Armory Winchester Harrington & Richardson International Harvester Beretta Breda[1] Springfield Armory, Inc. (civilt)
Produktionsperiode	1936–1957
Antal produceret	Omkring 5,4 millioner[2]
Udgaver	M1C/D sniper rifle
Specifikationer
Vægt	4,31-6,0 kilo
Længde	1.107,4 mm
Løbslængde	609,6 mm
Patron	.30-06 Springfield (7.62 × 63 mm) .276 Pedersen 7.62 x 51 mm NATO (U.S. Navy)
Skudmekanisme	Gas-drevet genladning
Skudkadence	16-24 skud/minut effektiv (dog maks. 8 skud/magasin)
Mundingshastighed	853 m/s
Effektiv rækkevidde	457 m[3]
Fødningssystem	8-skuds laderamme / magasin
Sigte	Ringformet bageste sigte, bjælkeformet forreste sigte

M1 Garand eller United States Rifle, Caliber .30, M1 var den første halvautomatiske riffel i verden, der blev udleveret som standardvåben til infanterister. Den erstattede Springfield M1903-riflen i det amerikanske militær i 1936 og blev i 1957 udfaset til fordel for M14-riflen.

M1 blev brugt i 2. verdenskrig, koreakrigen og i begrænset omfang vietnamkrigen. De fleste M1-rifler blev udleveret til amerikanske styrker, men mange blev lånt til andre lande gennem Lend-Lease-systemet. Riflen var standardbevæbning i det danske forsvar efter 2. verdenskrig under betegnelsen gevær M/50. Riflen var i brug frem til 1980, hvor den i Hæren blev erstattet af automatriflen Heckler & Koch G3 (gevær M/75). I Flyvevåbnet blev riflen brugt indtil slutningen af 1990'erne. Jydske Trænregiment brugte den så sent som juni 1990; Kongens Artilleriregiment frem til 1992; Nørrejyske Artilleriregiment i Skive til 1990; Fynske Livregiment til 1991; Slesvigske Fodregiment i Haderslev indtil sommeren 1992 og Sjællandske Trænregiment i Farum til 1992. Geværet blev benyttet af vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde indtil 1995, hvor det afløstes af gevær M/75.^[4]

1. ^ "(engelsk) Small Arms Review article on Italian-made Garands" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 10. juli 2004. Hentet 10. juli 2004.
2. ^ Scott A. Duff. "(engelsk) Who Made M1 Garands? How Many Were Made? When Were They Made?". Hentet 18. maj 2007.
3. ^ "(engelsk) U.S. Department of the Army Technical Manual No. 9-1005-222-12" (PDF). Genudgivet af www.biggerhammer.net. 17. marts 1969. Hentet 18. maj 2007.
4. ^ "Vagtkompagniets historie". forsvaret.dk. 2007-04-27. Hentet 2015-02-24.