Mahmud 2.

Mahmud 2.
Personlig information
Født	20. juli 1785 Konstantinopel, Tyrkiet
Død	1. juli 1839 (53 år) Konstantinopel, Tyrkiet
Dødsårsag	Tuberkulose
Gravsted	Mahmud 2.'s mausoleum
Far	Abdülhamid 1.
Mor	Nakşidil Sultan
Søskende	Mustafa IV, Hibetullah Sultan, Esma
Ægtefæller	Hoşyar Kadınefendi, Pertevniyal Sultan, Aşubican Kadınefendi, Bezmiâlem, Hacıye Pertevpiyale Nevfidan Kadın[1]
Børn	Abdülaziz, Sultan of the Turks Abdülmecit I, Atiye Sultan, Mihrimah Sultan, Adile Sultana, Saliha Sultan
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Statsoverhoved
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mahmud 2. (osmannisk-tyrkisk: محمود ثانى, tyrkisk: II. Mahmud; født 20. juli 1785, død 1. juli 1839) var den 30. sultan i Det Osmanniske Rige fra 1808 til sin død i 1839.

Hans regeringsperiode var pråget af omfattende administrative og militære reformer, der kulminerede med dekretet om Tanzimat ("omorganisering") der blev gennemført af hans sønner Abdulmejid 1. og Abdülaziz. Han er til tider beskrevet som "Tyrkiets "Peter den Store".^[2] Mahmuds reformer omfattede bl.a. nedlæggelsen af den magtfulde og konservative militære eliteenhed janitsharerne, der udgjorde en væsentlig hindring for hans reformer i Osmannerriget. Hans reformer var inspireret af udviklingen i Vesten^[3] og var karakteriseret ved politiske og sociale ændringer, der var forløberen for den moderne tyrkiske republik.^[4]

Udover gennemførelsen af reformer i riget, var Mahmud 2.'s regeringsperiode også præget af oprør i det osmannisk kontrollerede Balkan, hvor både Serbien og Grækenland gjorde sig fra af osmannisk overherredømme, ligesom Osmannerriget måtte afgive territorium og indflydelse til Rusland i området omkring Sortehavet og i Kaukasus.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Eugene Rogan (4. oktober 2002). Outside In: Marginality in the Modern Middle East. I.B.Tauris. s. 15. ISBN 978-1-86064-698-0.
3. ^ Sakaoğlu 2007, s. 387.
4. ^ Karpat, H. Kemal (1959). Turkey's Politics: The Transition to a Multi-Party System (engelsk). Princeton University Press. ISBN 978-0-691-62623-9.