Margrete af Anjou

Margrete af Anjou
Marguerite d'Anjou
Margrete af Anjou, detale fra Talbot Shrewsbury Book
Dronning af England
Kroning30. maj 1445
Westminster Abbey
Periode1) 23. april 1445 - 4. marts 1461
2) 3. oktober 1470 - 11. april 1471
ForgængerKatarina af Valois
EfterfølgerElizabeth Woodville
ÆgtefælleHenrik 6. af England (g. 1445; d. 1471)
BørnEdvard af Westminster, Prins af Wales
FarRené af Anjou, konge af Napoli
MorIsabella, hertuginde af Lorraine
Født23. marts 1430
Pont-à-Mousson, Hertugdømmet Lorraine
Død25. august 1482 (52 år)
Anjou, Frankrig
HvilestedKatedralen i Angers, Anjou, Frankrig

Margrete af Anjou (fransk: Marguerite; 23. marts 1430 - 25. august 1482) var dronning af England og nominelt dronning af Frankrig ved sit ægteskab med kong Henrik 6. fra 1445 til 1461 og igen fra 1470 til 1471. Margrete blev født i hertugdømmet Lorraine i Huset Valois-Anjou og var næstældste datter af René, konge af Napoli, og Isabella, hertuginde af Lorraine.

Hun var en af hovedpersonerne i de dynastiske borgerkrige kendt som Rosekrigene og anførte til tider personligt Lancaster-fraktionen. På grund af sin mands hyppige anfald af sindssyge styrede Margrete kongeriget i hans sted. Det var hende, der indkaldte til rigsrådsmødet i maj 1455, der udelukkede York-fraktionen, ledet af Richard af York, 3. hertug af York, og det blev gnisten, der tændte den borgerkonflikt, der varede i mere end 30 år, decimerede Englands gamle adel og resulterede i tusinders død herunder hendes eneste søn Edvard af Westminster i Slaget ved Tewkesbury i 1471.

Margrete blev taget til fange af de sejrrige yorkister efter Lancaster-fraktionens nederlag ved Tewkesbury. I 1475 blev hun løskøbt af sin fætter kong Ludvig 11. af Frankrig. Hun kom til at leve i Frankrig som en fattig slægtning til den franske konge, og hun døde der i en alder af 52.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy