Maurice Merleau-Ponty

Maurice Merleau-Ponty Modernismen
Personlig information
Født	Jean Jacques Maurice Merleau-Ponty 14. marts 1908 Rochefort, Frankrig
Død	3. maj 1961 (53 år) 6. arrondissement i Paris, Frankrig, Paris, Frankrig
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Cimetière du Père-Lachaise
Nationalitet	Fransk
Far	Bernard Merleau-Ponty
Ægtefælle	Suzanne Merleau-Ponty
Barn	Marianne Merleau-Ponty
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	lycée Louis-le-Grand, Paris Universitet, École Normale Supérieure
Elev af	Émile Bréhier, Alexandre Kojève, Jean Laporte, Léon Brunschvicg
Medlem af	comité de lecture des éditions Gallimard (1947)
Beskæftigelse	Professor, kunstteoretiker, æstetiker, filosof
Fagområde	Filosofi
Arbejdsgiver	Collège de France (1952-1961), Paris Universitet, université de Lyon
Elever	Claude Lefort, Michel Foucault, Paul Virilio, Paulette Legrand
Bevægelse	Strukturalisme, fænomenologi
Påvirket af	Martin Heidegger, Edmund Husserl, Karl Marx
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Maurice Merleau-Ponty (født 14. marts 1908, død 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog. Han var inspireret af Karl Marx og byggede videre på Husserls og Heideggers fænomenologi. Han var associeret med Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir. De senere år er han blevet kritiseret for at favorisere et hvidt, maskulint og heteronormativt syn på kroppen, der usynliggør kvinder og reproducerer racisme og kolonialisme^[1][2][3][4].

Merleau-Ponty lagde vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brud med den lange vestlige filosofiske tradition, der tager udgangspunkt i bevidstheden. Ifølge Merleau-Ponty er 'det kropslige cogito' (kropssubjektet) vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et førrefleksivt centrum for tanke og handling). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening, før en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i et 'jeg kan', frem for rationalisternes bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop i verden. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: den umiddelbare eller levede erfaring. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.

Merleau-Ponty beskæftiger sig med kroppens fænomenologi i sit hovedværk Phénoménologie de la Perception, der findes i en delvis dansk oversættelse (Merleau-Ponty, 2009, 2012).

1. ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
2. ^ Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
3. ^ Fanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.
4. ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández, 2018