Mesterholdenes Europa Cup finale 1963

Mesterholdenes Europa Cup Finale 1963
Wembley Stadium
Turnering:Mesterholdenes Europa Cup 1962-63
Dato:22. maj 1963 (1963-05-22)
Stadion:Wembley Stadium, London
Dommer:England Arthur Holland
Tilskuere:45.715[1]

Mesterholdenes Europa Cup finale 1963 var en fodboldkamp der blev spillet den 22. maj 1963. Kampen blev spillet foran 45.715[1] tilskuere på Wembley Stadium i den britiske hovedstad London, og skulle finde vinderen af Mesterholdenes Europa Cup 1962-63. De deltagende hold var italienske AC Milan og portugisiske Benfica.

Det var kulminationen på den ottende udgave af Europa Cuppen siden etableringen af Europas fineste turnering for klubhold i 1955. Det var anden gang at Milan var nået frem til finalen, hvor de i 1958 tabte til Real Madrid . For Benfica var det tredje år i træk de nået frem til finalen, hvoraf de to første blev vundet.[2]

Eusébio bragte efter 19 minutter Benfica foran 1-0. Men da der var spillet knap en halv time af 2. halvleg udlignede José Altafini for italienerne. 11 minutter senere var Altafini igen på pletten, da han bragte Milan foran 2-1. Dette blev også kampens resultat, og Milan kunne løfte pokalen for første gang.

Kampen blev ledet af den engelske dommer Arthur Holland.

  1. ^ a b "UEFA Champions League – Statistics Handbook 2012/13" (PDF). UEFA.com. Union of European Football Associations. s. 129. Hentet 22. februar 2014.
  2. ^ Historie på europeancuphistory.com (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in