Mette Madsen | |
---|---|
Født | 3. juli 1924 Pandrup, Danmark |
Død | 12. december 2015 (91 år) Aalborg, Danmark |
Politisk parti | Venstre |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Europarådets Parlamentariske Forsamling |
Beskæftigelse | Selvbiograf, forfatter, digter, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1985) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mette Marie Madsen (3. juli 1924 – 12. december 2015) var en dansk politiker, minister og forfatter.
Hun blev født i Pandrup, Jetsmark Sogn, som datter af gårdejer Holger Fruensgaard (1899-1969) og Kathrine f. Jacobsen (født 1901).
Mette Fruensgaard fik realeksamen i 1940 fra Åbybro Realskole. Hun blev i 1942 gift med landsretssagfører Gunnar Otto Madsen (1905-1965), som havde tre børn fra tidligere ægteskab.
Hun var satirisk medarbejder ved Aalborg Amtstidende 1958-1967 og ved Vendsyssel Tidende. Desuden var hun fra 1964 og i mange år frem medarbejder ved Blæksprutten. I 1973 udgav hun digtsamlingen Hen på eftermiddagen og i 1982 Sommerens veje. I 1997 udkom erindringsbogen Husk nu at neje.
I 1971-1987 var hun valgt til Folketinget for Nordjyllands amtskreds. I 1984 blev hun kirkeminister i Regeringen Poul Schlüter I.
Hun blev kommandør af Dannebrogordenen i 1985 og har modtaget en række udenlandske ordener.