Michael Bundesen | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Bonden |
Født | Michael Bundesen 12. maj 1949 Taarbæk, Danmark |
Oprindelse | Tårbæk |
Død | 8. november 2020 (71 år) Gentofte, Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Bopæl | Gentofte |
Sprog | Dansk |
Genre | Rock Pop |
Beskæftigelse | Sanger, sangskriver |
Medlem af | Shu-bi-dua |
Aktive år | 1968 – 2011 2014 – 2018 |
Pladeselskab | Storkophon |
Associeret med | Quacks, Passport, Shu-bi-dua |
Påvirket af | The Beatles Elvis Presley Stevie Wonder |
Instrumenter | |
Vokal | |
Eksterne henvisninger | |
www.shubidua.dk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Michael Bundesen (født 12. maj 1949, død 8. november 2020 i Gentofte[1]), nogle gange omtalt som Bonden, var en dansk sanger, sangskriver og tidligere radio- ("Morgennisserne" i Danmarks Radio) og tv-vært, mest kendt som forsanger for den danske popgruppe Shu-bi-dua.
I 1973 var han med til at starte Shu-bi-Dua sammen med Michael Hardinger. Han var forsanger i bandet frem til 1984, hvor han forlod bandet for at blive programchef på den nystartede Kanal 2. I 1987 vendte han tilbage til bandet og var forsanger frem til 2011, hvor han blev ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen.[2] Han medvirkede på alle gruppens albums med undtagelse af Shu-bi-dua 11 (1985), og han har således været forsanger på langt størstedelen af gruppens hits.
Bundesen døde den 8. november 2020 efter et kort kræftforløb. Ved hans død blev han mindet ved flere lejligheder i både radio og tv.