Middelaldercentret

Middelaldercentret ved Nykøbing Falster – ikke at forveksle med Bornholms Middelaldercenter, som ligger ved Østerlars Kirke på Bornholm.
Middelaldercentret
Verdens største blide på Middelaldercenteret i Sundby.
Generelle informationer
TypeKulturhistorisk frilandsmuseum
AdresseVed Hamborgskoven 2, 4800 Nykøbing Falster
Grundlagt1992
DirektørAndreas Bonde Hansen
KuratorThit Birk Petersen[1]
Besøgende33.488[2] (2021)
Offentlig transport702
Eksterne henvisninger
https://middelaldercentret.dk/
CVR-nummer15939133 Rediger på Wikidata
P-nummer1003305867 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Middelaldercentret ligger i Sjælland
Middelaldercentret
Middelaldercentret
Middelaldercentrets beliggenhed

54°46′30.37″N 11°50′27.47″Ø / 54.7751028°N 11.8409639°Ø / 54.7751028; 11.8409639

Middelaldercentret er et frilandsmuseum, oplevelses- og forsøgscenter med fokus på dansk middelalder omkring år 1400. Museet ligger i den nordlige udkant af SundbyLollandssiden af Guldborg Sund lige over for Nykøbing Falster og er områdets mest populære attraktion.

På centret er der opbygget en del af en typisk dansk købstad, hvor der bl.a. forefindes håndværkerhuse, handelsboder og en havn med tilhørende små og store skibe. Museets ansatte er iført periodens dragter, bebor husene og varetager dagligdags aktiviteter fra middelalderen som madlavning, håndværk og våbentræning. Centret råder desuden over et arsenal af periodens våben, bl.a. blider, hvoraf den ene er verdens største, ballista og krudtvåben som hagebøsser og en bombard, der demonstreres dagligt i sæsonen. Omkring 100 gange hver sæson afvikles der ridderturneringer.

Museet har både faste ansatte og kommunalt beskæftigede. Derudover findes en støtteforening, hvorfra en stor gruppe frivillige deltager i formidlingen. Alle aktører "lever i middelalderen", hvilket betyder, at de ikke kender til moderne ting som fjernsyn og mobiltelefoner. Frem til januar 2015 var historiker og foredragsholder Kåre Johannessen museumsinspektør på museet, men han er nu løst tilknyttet.

Udover almindelig museumsvirksomhed driver Middelaldercentret omfattende forskning i middelalderen og forskellige middelalderteknologier, og man har rekonstrueret bl.a. våben, skibe, klædedragter, løftemekanismer og dykkerudstyr. Museet har vundet anseelse som et af de mest autentiske steder i Europa inden for perioden middelalder. Grundet Middelaldercentrets unikke bygninger og autenticitet er byen blevet brugt i adskillige film, dokumentarer og tv-serier, og personale og udstyr er ligeledes indgået i flere produktioner.

  1. ^ "Medarbejdere". Middelaldercentret. Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 2013-08-05.
  2. ^ "Årsberetning 2021". Middelaldercentret. Arkiveret fra originalen 23. april 2022. Hentet 2022-05-11.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy