Mikroglia er en gliacelletype med fagocyterende egenskaber, og betragtes som repræsentant for immunforsvaret i centralnervesystemet.[1] Mikroglia findes i hele CNS med højest forekomst i den grå substans i hjernestammen og lillehjernen.[1] Mikroglia aktiveres ved CNS-skade (som f.eks. hjerneblødning eller traume), hvor de bidrager til fjernelse af døde celler og infektiøse mikroorganismer.[2] Mikroglia kan derved fagocytere ("æde") fremmed mikroorganismer, og præsentere dem for immunforsvarets T-celler. For at undgå fatale skader i CNS skal denne proces foregå hurtigt, hvilket gør at mikroglia er følsom overfor selv mindre patologiske ændringer.[3] Ligeledes er mikroglia involveret i den normale udvikling af nervesystemet, hvor disse fagocyterer celler som undergår programmeret celledød (som led i den normale udvikling), og frigiver stimulerende vækstfaktorer.[1]
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)