Monacos Grand Prix

Monaco Monacos Grand Prix
Circuit de Monaco
Generelle informationer
Antal løb76
Første gang1929
Flest sejre (kører)Brasilien Ayrton Senna (6)
Flest sejre (konstruktør)Storbritannien McLaren (15)
Banelængde3,337 km (2,074 mi)
Løbslængde260,286 km (161,734 mi)
Runder78
Seneste løb (2023)
Pole position
Podium
Hurtigste omgang

Monacos Grand Prix (fransk: Grand Prix de Monaco) er et Formel 1-løb som arrangeres hvert år på Circuit de Monaco. Løbet har været afholdt siden 1929, og anses sammen med Indianapolis 500 og 24-timersløbet i Le Mans som et af de vigtigste og mest prestigefyldte billøb i verden. Banen er blevet karakteriseret som "et exceptionelt sted af glamour og prestige."[1]

Løbet køres på en smal bane i gaderne i byen Monaco, med mange bakker og skarpe sving og også en tunnel, noget som gør den til en af de mest krævende baner i Formel 1. Til trods for de relativt lave gennemsnitshastigheder er det også en farlig bane at konkurrere på.

Det første løb i 1929 blev organiseret af Anthony Noghès med hjælp fra "Automobile Club de Monaco", og blev vundet af William Grover-Williams i en Bugatti. Løbet var i 1936 og -37 en del af Europamesterskabet for Grand Prix-kørere, og den indgik i det første Formel 1-verdensmesterskabet i 1950. Graham Hill var kendt som "Mr Monaco"[2] på grund af sine fem Monaco-sejre i 1960'erne. Brasilianeren Ayrton Senna har vundet løbet flere gange end nogen andre, med seks sejre, hvoraf fem i træk mellem 1989 og 1993.

  1. ^ "His Serene Highness Prince Rainier of Monte Carlo awarded the first FIA Gold Medal for Motor Sport". Fédération Internationale de l'Automobile. 14. oktober 2004. Arkiveret fra originalen 15. november 2007. Hentet 31. august 2006.
  2. ^ "Monaco". Hentet 15. februar 2007.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy