Museum Jorn | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Adresse | Gudenåvej 7-9 DK-8600 Silkeborg |
Grundlagt | 1965 |
Arkitekt | Niels Frithiof Truelsen |
Direktør | Christian Kortegaard Madsen |
Besøgende | 50.000 |
Eksterne henvisninger | |
Museum Jorn, Silkeborg | |
CVR-nummer | 26623928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Museum Jorn er et statsanerkendt kunstmuseum beliggende ved Remstrup Å (Gudenåen) i Silkeborg.
Museum Jorns kunstsamlinger bygger på en donation af over 5.500 kunstværker (af henved 140 internationale kunstnere), som Asger Jorn løbende overdrog til byen Silkeborg mellem 1953 og 1973. Efter Jorns død i 1973 er museets samlinger vokset til en kollektion af over 30.000 genstande bestående af primært moderne og nutidig kunst. Blandt de over 600 repræsenterede kunstnere findes der i samlingerne værker af bl.a. COBRA kunstnere, internationale Situationister, Max Ernst, Francis Picabia, Fernand Léger, Man Ray, Per Kirkeby, Georg Baselitz og Andreas Slominski.
Museets udstillingsprogram omfatter præsentationer af både klassisk-modernistiske kunstneriske positioner - som James Ensor, Pablo Picasso, Le Corbusier og Edvard Munch - og international nutidskunst - bl.a. af Per Kirkeby, Georg Baselitz, Andreas Slominski, Cindy Sherman og Erwin Wurm. Museet har også haft udstillinger med national nutidskunst, bl.a. kunstnergruppen Silkaden med Leif Dræby og Randi Kornerup Bang[1].