Museum Odense | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Beliggenhed | Odense |
Adresse | Overgade 48, 5000 Odense C |
Enheder | Carl Nielsen Museet, Carl Nielsens Barndomshjem, Den Fynske Landsby, H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem, Møntergården, Thriges Kraftcentral |
Grundlagt | 1860 |
Ansatte | 150 |
Direktør | Henrik Harnow |
Eksterne henvisninger | |
museumodense.dk | |
CVR-nummer | 39156040 |
P-nummer | 1023164872 |
Oversigtskort | |
Museum Odense (indtil 2022: Odense Bys Museer) er en selvejende museumsinstitution som varetager driften af syv museer. Museumsorganisationen Museum Odense er statsanerkendt jævnfør museumsloven og dækker arkæologi, kulturhistorie, herunder mediehistorie,samt personmuseerne for H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Museumsorganisationen Museum Odenses ansvarsområder dækker bredt og indeholder bl.a. løbende indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor dansk og ikke mindst fynsk kulturarv. Museum Odense udfører således alt fra niche-forskning til populær formidling, både internt og udenfor museerne. Derudover foretages arkæologiske udgravninger (jf. museumsloven kap.8) i Odense, Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner samt for nyere tids vedkommende i Nordfyns og Odense Kommuner samt tilsyn med sten- og jorddiger og fredede fortidsminder i det fynske område.
Museum Odense er kendt for at samarbejde bredt nationalt og internationalt[kilde mangler], med både kulturinstitutioner, læreanstalter og kunstnere. Blandt eksempler herpå kan nævnes H.C. Andersen-samarbejdet med Andersen-centret ved Syddansk Universitet og forskningssamarbejdet med Fudan University i Shanghai.
Organisationen arbejder fra 2012-15 på forskningsprojektet "Stedets betydning",[1][2] indretning af den nye arkæologiske og kulturhistoriske udstillingsbygning på Møntergården samt turismetiltrækning til især H.C. Andersens Hus. Desuden arbejder museet løbende på at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskning, samt at udbrede kendskabet til resultaterne af såvel museernes egen forskning samt anden forskning baseret på museernes samlinger.