Mykorrhiza

Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós = "svamp" + ριζα, rhiza = "rødder"^[1] flertal: mykorrhizae, mykorrhizaer) betegner symbiosen mellem en svamp og en karplantes rødder. Som det er tilfældet hos andre symbioser, har begge parter fordele af samlivet.^[2] I dette tilfælde modtager planten hovedsageligt mineralsk næring og vand,^[3] mens svampen modtager kulhydrater og vitaminer fra planten.^[4] Forholdet kan dog også nu og da være en svagt sygdomsfremkaldende forbindelse mellem en svamp og rødderne af en karplante.^[5]

Et hold forskere opdagede i 2023 at Mykorrhiza binder 1/3 af det årlige fossile-CO₂ udslip, hvilket gemmes under jorden.^[6][7]

I den uberørte natur opstår denne symbiose spontant. Man vurderer, at mellem 90 og 95 % af alle de højere planter normalt har mykorrhiza.^[8][9] I dette samliv koloniserer svampen plantens rødder enten intracellulært (inde i cellerne), som det sker med de arbuskulære mykorrhizaer (AMF), eller uden for cellerne, som der sker med ektomykorrhiza. De er en vigtig del af jordbundens edafon (dens liv) og af dens kemi. Hyferne er det vigtigste organ i svampen, mens det, man i daglig tale kalder "svampen" (stok og hat), og som man samler ind, egentlig kun er et flygtigt organ, frugtlegemet, hvor den kønnede formering foregår). Hyferne kan findes som tynde tråde, der kan gennemtrænge et stort jordvolumen med mycelietråde (1.000 m³ for hver meter af planterødderne).

Det hænder, at den samme svamp danner mykorrhiza med mere end én plante, sådan at der skabes en forbindelse mellem forskellige planter. Det giver spillerum for parasitiske plantearter (f.eks. Snylterod-slægten), som henter alt, hvad de skal bruge fra mykorrhizasvampen og dermed også fra de andre planter, som svampen lever i symbiose med. Omvendt kan flere forskellige svampe også danne mykorrhiza med én og samme plante.

Når mykorrhizaforbindelsen opstår, koloniserer svampen værtsplantens rødder enten intracellulært som hos arbuskulær mykorrhiza eller ekstracellulært som hos ektomykorrhiza. De er vigtige komponenter i jordbundens liv og dens kemiske forhold.

1. ^ A. B. Frank: Über die auf Würzelsymbiose beruhende Ehrnährung gewisser Bäume durch unterirdische Pilze i Berichte der Deutschen Botanischen Gesellschaft, 1885, 3 side 128–145
2. ^ P.M. Kirk, P.F. Cannon, J.C. David og J. Stalpers: Ainsworth and Bisby’s Dictionary of the Fungi, 9. udg. 2001, ISBN
3. ^ M.A. Selosse, F. Richard, X. He og S.W. Simard: Mycorrhizal networks: des liaisons dangereuses? i Trends Ecol Evol., 2006, 21 side 621–628
4. ^ M.J. Harrison: Signaling in the arbuscular mycorrhizal symbiosis, i Annu Rev Microbiol., 2005, 59 side 19–42
5. ^ P.M. Kirk, P. F. Cannon, J. C. David og J. Stalpers: Ainsworth and Bisby’s Dictionary of the Fungi, 2001, isbn
6. ^ University of Sheffield. (2023, June 5). Fungi stores a third of carbon from fossil fuel emissions and could be essential to reaching net zero, new study reveals: Researchers are now calling for fungi to be considered more heavily in conservation and biodiversity policies, and are investigating whether we can increase how much carbon the soil underneath us can hold. ScienceDaily: Citat: "...Their findings, published in Current Biology, revealed that an estimated 13.12 gigatons of CO2 is transferred from plants to the fungi annually, transforming the soil beneath our feet to a massive carbon pool and the most effective carbon capture storage unit in the world...Professor Katie Field, Professor of Plant-Soil Processes at the University of Sheffield and co-author of the study, said: “Mycorrhizal fungi represent a blind spot in carbon modelling, conservation, and restoration - the numbers we’ve uncovered are jaw-dropping, and when we’re thinking about solutions for climate we should also be thinking about what we can harness that exists already...“Mycorrhizal fungi lie at the base of the food webs that support much of life on Earth, but we are just starting to understand how they actually work. There’s still so much to learn.”..."
7. ^ Open Access: Heidi-Jayne Hawkins, Rachael I.M. Cargill, Michael E. Van Nuland, Stephen C. Hagen, Katie J. Field, Merlin Sheldrake, Nadejda A. Soudzilovskaia, E. Toby Kiers. Mycorrhizal mycelium as a global carbon pool. Current Biology, 2023; 33 (11): R560
8. ^ B. Wang og Y.L. Qiu: Phylogenetic distribution and evolution of mycorrhizas in land plants i Mycorrhizahello, 2006, 16, 5 side 299–363. Se også næste reference
9. ^ Phylogenetic distribution and evolution of mycorrhizas in land plants - Springer (Webside ikke længere tilgængelig)